Oplev mere på ferien

 

Fanø

Den enestående natur med hav, strand, klitter, fuglekøjer, plantager og hedestrækninger - de idylliske byer med velbevarede gamle huse, museer, maleriudstillinger og særprægede kirker – er udfordringer og oplevelser for enhver smag. Der er nok at foretage sig i ferien på Hotel Fanø Badeland, men har I behov for en pause fra badelivet, så er der indenfor kort køreafstand masser af seværdigheder.

 

De gamle byer Nordby og Sønderho - med tæt bebyggelse af gamle skipperhuse, hvor hver spadseretur åbner nye perspektiver, og hvor der altid er indbydende butikker og spændende restauranter inden for rækkevidde - byder på andre oplevelser.

 

Fanøs historie skildres på flere museer, hvor man får et fint indblik i livet og kunsten i fortiden, da Fanø var et af Danmarks vigtigste hjemsteder for store sejlskibe og hvor mandskabet ofte var borte fra hjemmet i flere år. Ved tilbagekomsten medbragte søfolkene til gengæld mange klenodier fra fjerne lande.

 

Esbjerg

 

Tag f.eks. med færgen til Esbjerg, Danmarks 5. største by. Her er der mulighed for shopping i Danmarks længste gågade, i de velassorterede centre og varehuse. Kombiner besøget i Esbjerg med nogle af byens mange attraktioner:

 

”Mennesket ved Havet”

Monumentet er 9 meter høj og udført i hvid beton. Det er den danske billedkunstner Svend Wiig Hansen, der har skabt den på selve stranden nord for Esbjerg.

 

Musikhuset Esbjerg, der er tegnet af de verdensberømte arkitekter Jan & Jorn Utzon,
er med sine 8.000 m2 Sydvestjyllands nye kulturelle mødested.

 

Museer

Esbjergs museer er altid et besøg værd. Her er oplevelser for hele familien.

 

Fiskeri- og Søfartsmuseet

er i international særklasse. Her fortælles fiskeriets og søfartens historie, og på den store frilandsudstilling kan man opleve et rigtigt havnemiljø.

 

Museet rummer bl.a. også et stort saltvandsakvarium, et sælarium (sælfodring kl. 11.00 + 14.30) og et anlæg med levende mink.


 

 

I Fiskerihavnen ligger det gamle motorfyrskib “Horns Rev”, som i dag er et flydende museum.

 

Esbjerg Museum fortælles byens og egnens historie. Museet rummer også Danmarks flotteste ravmuseum, som viser ravets historie gennem 10.000 år.


Mens Esbjerg Museum rummer genstandene, har Byhistorisk Arkiv alle papirer og billeder. På arkivet kan man også se en enestående samling af illegale blade fra Besættelsestiden.


Bogtrykmuseet er et arbejdende museum, hvor man kan opleve de gamle trykkerimaskiner i brug.


I Vandtårnet er der skiftende udstillinger og en flot udsigt over havn og by.
Endelig skal nævnes Esbjerg Kunstmuseum, som rummer en af landets bedste samlinger af nyere dansk kunst.

 

 

Domkirkebyen Ribe – Danmarks ældste By – ca. 35 km

 

Legoland - www.legoland.dk

 

Givskud Løvepark - www.givskudzoo.dk



Gå tilbage